blank

NTI tools til Byggebranchen

Udviklingen inden for CAD og BIM har været markant i de seneste år, og standard software-pakker kræver en god lokalisering til danske forhold, samt nogle yderligere værktøjer, for at være effektive i dagligdagen.

NTI tools - fra 3D til BIM

Med NTItools fokuserer vi på at hjælpe byggeindustrien til at blive mere effektiv.

Få ensartethed i projektet
NTItools indeholder et kategoribaseret online content library, som kan hjælpe med at tilsikre ensartethed. En indbygget søgefunktion, og synlige indekserede parametre, gør det nemt at finde det ønskede element, og med DWFx View er det muligt at se objektet på forhånd, således at man kan sikre, at man har fundet det rette element.
Skab overblik og sammenhæng
Med NTItools er det muligt at samle flere værdier i samme parameter, for derved at skabe tråde i projektets data og få et bedre overblik over strukturen.
Man kan for eksempel hente informationer om host, projekt eller rum og tilføje disse til et givent element. Ligeledes er det muligt at lave en beregning (f.eks. arealet på et vindue) og placere denne i en ny parameter.
Få en enkel og effektiv håndtering af data
For at gøre håndteringen af data enkel og effektiv har NTItools en funktion, som kan skabe sammenhæng mellem bygningsobjekter/rum og zoner i byggeriet.
Denne funktion kan for eksempel bruges i forbindelse med en udbudsrunde, hvor byggeriet opdeles i flere zoner afhængig af byggetidspunkt, og man i den forbindelse ønsker at finde alle elementer af en specifik type, som tilhører et specifikt område af byggeriet, for at indhente tilbud på disse. Funktionen er skalérbar til de opgaver man måtte ønske at zoneopdele.
Eksporter og importer data uden kvaler
Ved samarbejde mellem flere interessenter kan det være nødvendigt at eksportere data (f.eks. et rumskema) til behandling eksternt, hvorefter data skal importeres tilbage i projektet.
Med Excel Link kan man eksportere valgte parametre til Microsoft Excel for bearbejdning, hvorefter man kan lægge dem tilbage i Autodesk Revit og opdatere modellen.
Nem eksport af tegninger
At eksportere eller printe tegningerne i et projekt, er en opgave som kan være både omstændig og tidskrævende.
Med Publish PDF er det hurtigt og nemt at skabe PDF-filer af en eller flere tegninger, enten som separate filer eller som en samlet fil. Brugeren beslutter selv hvilke parametre, som skal indgå i navngivningen, og systemet identificerer automatisk papirstørrelsen.
Hermed er det blevet nemt at eksportere tegninger, hvilket letter samarbejdet med eksterne parter.
 
 
 

Funktionalitet i NTI tools BYG

NTItools er opbygget som en række selvstændige programmer samt tillægsmoduler til Autodesk Revit, og du kan ved installationen vælge at installere netop de værktøjer, du har brug for. Nedenfor er en liste over aktuelle værktøjer og funktionsområder.

  • Categories:

    Autodesk Revit

Click & Share